SpireVium

 

SpireVium er Sdr. Vium Friskoles børnehave og SFO

Se oplysninger af praktisk art og læs om priser. Se SpireViums virksomhedsplan/læreplan   

 Mail til SpireVium          Se Handleplan - Grønne Spirer 2010/11 for SpireVium                 

Se vedtægtsbilaget om forældrebestyrelsen

SpireVium er en privat børnehave med SFO og er en intergreret del af Sdr. Vium friskole. Der 30 børn i børnehaven.  Børnehaven blev startet i 2004 af en gruppe forældre.

SpireVium har sit eget forældreudvalg, men er underlagt Sdr. Vium Friskoles bestyrelse.

Børnehaven er en privat institution med samme vilkår som andre institutioner i Ringkøbing Skjern Kommune.

SpireVium er en institution, hvor der kommer børn på mange forskellige tidspunkter på dagen. Børnehaven har mange forskellige moduler og desuden kommer SFO-børnene efter endt skoletid. Institutionen er derfor præget af stor fleksibilitet både fra personalet og fra forældrene.

Blandt SpireViums karakteristika er blandt andre:

  • hjemlige aktiviteter (f.eks. bagning)

  • kontakt med børn i andre aldersgrupper (f.eks. kan store børn fra friskole læse højt for børnehavens børn. Også børnene i SFO og børnehaven har i nogen grad glæade af at være sammen om visse aktiviteter)

  • udeliv og oplevelser i naturen. SpireVium fik som den første institution i kommunen det grønne flag, som bevis på børnehavens evne og vilje til at formidle miljøforståelse og naturoplevelser. 

 

groennespirer.dk

SpireVium er tildelt diplom og Spireflaget, også kaldet det grønne flag, af Friluftsrådet som et tydeligt tegn på, at børnehaven tænker naturen ind på mange planer. I begrundelsen hedder det blandt andet, at SpireVium er god til at sørge for, at naturen er en stor del af børnenes dagligdag. Også projekter der giver børnene en god forståelse for mad, miljø og naturoplevelser nævnes. 

Se nedenstående eksempler på, hvordan vi tænker naturoplevelser og naturformidling ind i dagligdagen i SpireViium. Klik på linjerne:

SpireVium er en meget åben institution, der byder alle som har lyst til at komme i institutionen velkommen. Børnenes familier inddrages i arbejdet omkring børnehaven og når der er brug for ekstra hænder til forskellige opgaver.

Pædagogikken i SpireVium

I SpireVium er den pædagogiske praksis en vekselvirkning mellem børnenes frie leg og planlagte aktiviteter. Vi arbejder med forskellige emner i løbet af året, hvor vi følger årstiderne og de danske traditioner.

Vores hverdag er præget af:

  • Musik, sang, sanglege, rim/remser

  • Natur/udeleg

  • Ture i lokalmiljøet

  • Køkkenaktiviteter (bagning,syltning osv.)

  • Årstiderne og højtider

  • Fri leg – ude og inde

  • Praktiske gøremål

  • Fordybelse i forskellige emner.

Se, den har jeg malet!

Indskolingen i friskolen bruger Howard Garners principper om de mange intelligenser, når de bruger "den gode stol", for at gøre børnene mere bevidste om, hvor de har deres styrkesider.

SpireVium vil implementere Howard Garners mange intelligenser i børnehaven for derigennem at finde barnet styrke- og svage sider, både ved hjælp af "den gode stol", men også til beskrivelse af det enkelte barn.

 

Læreplan

Baggrunden for at lave læreplanerne er, at Socialministeriet i august 2004 lavede en lov om indførelsen af læreplaner i daginstitutioner. Læreplanerne skal ifølge loven behandle seks forskellige temaer for at tage hensyn til børns mange forskellige forudsætninger. De seks temaer er:

  1. Barnets alsidige personlige udvikling

  2. Sociale kompetencer

  3. Sprog

  4. Krop og bevægelse

  5. Naturen og naturfænomener

  6. Kulturelle udtryksformer og værdier.

I SpireVium har vi valgt først at beskrive vores hverdag i børnehaven og derefter behandle de seks temaer ved, at opstille mål, metode og dokumentation under hvert tema.. (Se i øvrigt SpireViums dagsprogram og pædagogikken ovenstående).

Hverdagen i SpireVium

Hver dag

Morgensamling med sang fra vores egen sanghæfter som vi trykker og skifter flere gange i løbet af året. Sangene udvælges, så de har en sammenhæng med det emne vi arbejder med og året traditioner. Samlingen starter hver dag med en sang, hvor alle børnenes navne bliver nævnt og hvor vi snakker om hvem der ikke er i børnehave i dag. I den forbindelse er der også mulighed for, at det enkelte barn kan fortælle om oplevelser eller personalet kan give småbeskeder.

Samlingen slutter af med en madsang, så børnene ved at nu er samlingen slut.

Samlingen bliver i daglig tale benævnt som "nu skal vi synge".

Efter morgensamlingen spiser børnene formiddagsmad.

Middagsmaden spiser vi omkring kl 11.20.

Hver eftermiddag kommer SFO børnene ind i SpireVium ved middagstid, hvor de fordeler sig efter hvad det vil lave.

Midt på eftermiddagen ca. . 14.30 får vi eftermiddagskaffe med brød og frugt eller lign. Vi bestræber os på at det meste af det vi får til kaffe er hjemmelavet.

Mandag

Mandag bruges både til spontane aktiviteter og til aktiviteter som relatere til det emne, vi har gang i.

Tirsdag

Cirka en gang hver måned kommer dagplejebørnene på besøg om tirsdagen, for at give de dagplejebørn, der senere skal gå i SpireVium en mulighed for at lære børn og institutionen at kende.

De andre tirsdage vil vi tage på småture i lokalmiljøet, hvor vi snakker om de ting vi ser undervejs eller måske møder vi en person, som et af børnene kender, som vi så får en snak med. Derigennem kommer børnene til at opleve sig som en del af vores lille lokalsamfund.

Onsdag

Dette er vores udedag, hvor vi tager på ture ud i naturen sammen med børnehaveklassen i skolens bus.

Nogen gange er det i små grupper vi tager af sted, andre gange alle sammen.

Torsdag

Efter morgensamlingen laver vi sanglege, spiller på musikinstrumenter, laver vores egne instrumenter eller spiller små optrin.

Fredag

Dagen går med en masse praktiske gøremål, som børnene deltager i.

Andre aktiviteter

Vi låner jævnligt, skolens gymnastiksal, hvor vi bruger gymnastikredskaberne, måtterne, bolde og lign. Her får børnene mulighed for at bruge kroppen på en anden måde end når de er ude på legepladsen eller ude i den fri natur. I gymnastiksalen er der større muligheder for at lege mere pladskrævende lege. Vi slutter hver gang af med afslapningsøvelser, så børnene får en naturlig signal om at nu slutter denne aktivitet.

Traditioner/aktiviteter i årets løb

  • Fastelavn med tøndeslagning og fastelavnsboller

  • Påskefrokost, hvor børnene smøre egne madder

  • Sommerfest/fødselsdagsfest/afsked med kommende skolebørn

  • Høstfest med smagsprøver på ting der er fremstillet at de frugter/grøntsager/kornsorter som der er blevet høstet

  • Bedsteforældredag

  • Julegaveværksteder

  • Julefrokost/julegudstjeneste

  • Legetøjsdag

  • Årlig sommerudflugt

  • Tager til bibliotekets arrangementer

  • Motionsløb sammen med friskolen

Bedstemor med i SpireVium til arrangement

Se flere billeder fra SpireVium?

Børn med særlige behov

SpireVium er en lille institution og er dermed mere overskuelig for børn og voksne.

Vi er meget opmærksomme på give plads til alle børn og tage hensyn til børnenes svage sider og give dem den støtte de må få brug for.

Vi er opmærksomme på at give barnet, der måtte få brug for støtte, mulighed for at vælge den af personalet, som det følger sig tryg ved, som evt. støtteperson.

Ved problemer som kræver mere viden fra fagpersoner, indkaldes disse gennem kommunen.

Barnets alsidige, personlige udvikling

Mål:

  • At barnet oplever sig selv som værdifuld, ligeværdig og anerkendt

  • At barnet er deltager og medskaber af det fællesskab, som børnehaven udgør.

  • At barnet lærer egen og andres grænser at kende

  • At barnet opmuntres til at deltage i aktiviteter så det kan vise mod og selvværd

  • At barnet oplever anerkendelse og bliver respekteret som det er

Metode:

Vi voksne skal lytte til barnet og respektere dets meninger, ved uoverensstemmelser i mellem to eller flere børn, vil de voksne mægle mellem børnene og give dem forskellige løsningsforslag, så alle bliver hørt.

Vi voksne skal støtte og vejlede barnet i en ny aktivitet og når barnet bliver trygt, trækker den voksne sig mere i baggrunden og roser barnet, så det føler selvværd. Personalet skal opfordre barnet til, at være en del af fællesskabet i børnehaven og evt. selv gå med i forskellige lege, for at støtte børn, der måtte have brug for lidt hjælp. Personalet skal være rollemodeller for børnene, ved at rose og give anerkendelse til andre.

Dokumentation:

Når børnene viser hinanden respekt og anerkender hinandens forskelligheder er målet nået.

Sociale kompetencer

Mål:

  • At barnet inddrages og opmuntres til at være aktive deltager i børnehavens fællesskab.

  • At barnet har tillid og føler tryghed til andre børn og voksne.

  • At barnet samarbejder med andre for at opnå fælles beslutning

  • At barnet føler ansvar og være ansvarlig overfor andre

  • At barnet støttes i at knytte venskaber

Metode:

Vi holder hver dag morgensamling for at styrke fællesskabet og børnene er med til at vælge, hvilke sange der skal synges. Hvis børnene har oplevelser de vil fortælle, får de lov til dette.

Ved en ny aktivitet samles alle og taler om hvad der skal ske og børnene får lov til at spørge ind til aktiviteten og derefter tager vi en beslutning om aktivitetens forløb.

Børnene får muligheder for at komme i forskellige gruppesammensætninger og derved lære nye børn at kende. Allerede knyttede venskaber skal støttes og styrkes.

Dokumentation:

Når barnet tør fortælle om oplevelser i morgensamlingen, viser det at barnet føler sig tryg og en del af fællesskabet.

Barnet viser ansvarlighed ved f.eks. at fortælle et andet barn, at nu har det overskredet en given grænse eks, i skoven, hvor børnene bliver fortalt, hvor langt de må gå.

Sproglig kompetence

Mål:

  • At give barnet muligheder for at udvikle sproget

  • At barnet lære at bruge og aflæse kropssprog

  • At barnet oplever sproget som et kommunikationsmiddel

  • At barnet støttes i at udvikle nysgerrighed for bogstaver, tal og symboler

Metode:

Barnet vil dagligt få mulighed for at synge og sige rim og remser. Vi leger tit sanglege, hvor vi bruger kropssproget, så kropssproget styrkes.

Vi voksne skal opfordre børnene til at bruge sproget f. eks i stedet for at slå, men også til at forklare deres meninger.

Vi skal dagligt læse højt for børnene og opfordre børnene til at spille spil, hvor der forekommer tal og symboler. Når børnene tegner og fortæller, hvad de tegner, så griber vi muligheden for at skrive små historier ned.

Dokumentation:

Når barnet hele tiden udvikler dets sprog og får større ordforråd.

Ved arrangementer at synge og sige remser foran gæster.

Hænge tegninger med historier op.

Når børn, der ellers ikke synger med i børnehaven, begynder at synge derhjemme.

Natur og naturfænomener

Mål:

  • At barnet udvikler respekt og forståelse for naturen

  • At barnet oplever naturen som kilde til leg, bevægelse og undren

  • At barnet bruger alle sine sanser

  • At barnet udforsker og får viden om naturen og dets fænomener

  • At barnet får mulighed for at få kendskab til naturens foranderlighed

Metode:

Tage på mange ture i naturen, både på udedage og i dagligdagen. Lade børn røre ved ting i naturen, og udforske de ting, de finder. Få lov til at fordybe sig både alene og sammen med andre. Bevæge sig frit omkring og opleve naturens foranderlighed. Lære børn at respektere planter og dyr de møder.

Læse/høre/se forskelligt materiale om naturen.

Bruge årstider og vejret foranderlighed, som emner og som en del af hverdagen.

Lave småprojekter om dyr og planter.

Dokumentation:

Tage billeder af børn der udforsker naturen.

Tegne ting fra naturen, lave plancher og små hæfter.

Lade børnene fortælle om, hvad vi har oplevet på turene og skrive det på tavlerne.

Udstille hvad vi lavet/finder.

Krop og bevægelse

Mål:

  • At barnet naturlige bevægelsesglæde udfordres

  • At barnet får kendskab til sund og usund mad

  • At barnet bliver bevidst om at alle mennesker er forskellige både kropsligt og udseende

  • At barnets fin- og grov-motorik styrkes

  • At barnet bliver bevidst om egen krop og dets funktioner

Metode:

Give børnene forskellige muligheder for at bevæge sig f. eks i gymnastiksalen, legepladsen, sang og bevægelseslege, puderum og naturen.

Læse og snakke om, at mennesker er forskellige f. eks handicappede, lade børnene spørge og få et naturligt forhold til dette.

Give mulighed for at aktiviteter, hvor fin/grovmotorik styrkes f. eks perler, tage tøj på og af, tegne og bage.

Lave mad sammen og snakke om, hvad der er sund og usundt. Kigge på madpakker.

Dokumentation:

At se børn, der kan lide at bevæge sig og tør at bruge kroppen på en ny måde.

Lave plancher om sund og usund mad, lade børnene fordele tingene på de rigtige kategorier.

At se børnene udvikler deres fin/grovmotorik.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Mål:

  • At barnet tilbydes at deltage i traditioner, så det oplever sammenhæng og samhørighed

  • At barnet får viden om kultur og kulturhistorie

  • At barnet er tilskuer og deltager i kulturelle arrangementer

  • At barnet får mulighed for at afprøve sine egne udtryksformer med forskellige materialer

  • At barnet får kendskab til andres kultur og traditioner

Metode:

Følge de danske traditioner og højtider.

Tage i teater og lignende sammen med børnene. Lade børnene lave små optrin, som de selv arrangere, og viser foran et publikum.

Læse bøger, synge børnesange der er kendt i generationer, klippe/klistre, tegne/male billeder og plancher.

Gribe chancen, hvis børn, der kommer fra en anden kultur og lade dem fortælle eller vise ting fra, hvor de har boet.

Dokumentation:

Lave arrangementer, som bliver en tradition i børnehaven, lade børnene optræde med små optrin.

Lave udstilling af ting, vi har lavet.

Evaluering

SpireViums personale vil i samarbejde med forældrebestyrelsen mindst en gang om året evaluere læreplanen for SpireVium, for at se om noget skal ændres og evt. fornyes, ligesom årets kommende emner og projekter vil blive tilføjet.

opdateret 12. januar 2012