Sdr. Vium Friskole med stort forældreengagement

Trivsel og nærvær som grundlag for vedkommende læring

Hjælp til at finde informationer på denne hjemmeside. 
Søg efter ord i feltet herunder eller via den alfabetiske linksoversigt.

Søg efter:

Fokusområdet for dette skoleår 

Dette års fokusområde omhandler områderne respekt, adfærd, sprogbrug, gode sociale normer og rart samfærdsel. Til hverdag samler vi det i overbegreberne ordentlighed og kommunikation, som er lettere at huske. De to begreber giver os mulighed for at bruge udtrykket "at være OK" (O for ordentlig og K for kommunikation).

Kommunikation skal ses i bred forstand og omhandler det vi siger, det vi udtrykker med vore signaler (fx tøj, kropssprog), og den måde vi forholder os til andres udsagn og signaler.

Ordentlighed omhandler ikke blot ydre adfærd (opførsel), men en mere dybtgående forholden med empati og respekt.

VI ER ALLE OK!!

 

Faktabox

Der er mange gode grunde til at vælge Sdr. Vium Friskole.
Her er nogle få stykker:

  • Vi kan tilbyde nærvær og trivsel i trygge og overskuelige omgivelser.

  • Dygtige lærere giver dokumenteret faglig god undervisning, der tager udgangspunkt i det enkelte barn. Børnehaveklasse til 8. klasse.

  • Alle elever på Sdr. Vium Friskole er på lejrskoler hvert år.

  • Det er let at komme til Sdr. Vium Friskole, da friskolens egen skolebus har rute i et stort opland. (Bl.a. Vostrup, Bork, Lydum, Lunde)
    Med offentlig bus er der skolekørsel fra/til Tarm og Hemmet.

  • Børnehaven SpireVium er præget af et trygt miljø med både mange aktiviteter og god plads til børnenes frie leg.

  • Friskolen har været populær og veldreven siden starten i 1988. Siden er både børnehave og SFO kommet til.

  • Friskolens elever modtager svømmeundervisning 2 år.

  • Børnehaven SpireVium har det "grønne flag", som bevis på miljøformidling og mange naturoplevelser for børnene.

  • I Sdr. Vium Friskoles SFO er der et højt aktivitetsniveau og gode muligheder ude og inde.

  • Vi har et nært samarbejde med forældrene, der har stor indflydelse via forskellige udvalg, forældrebestyrelsen i SpireVium, og hele institutionens bestyrelse, der f.eks. ansætter personalet.

  • På Sdr. Vium Friskole udvikler eleverne ikke blot de faglige kompetencer, men udvikler et egentligt fundament for egen læring og personlig udvikling gennem nærværende og forpligtende fællesskab med vedkommende dialog, traditioner, fortællinger, kreative udfoldelsesmuligheder, etc.

  • Det er relativt billigt at have sine børn på Sdr. Vium Friskole.

 

Fokus på friskoler

Læs Politikkens spændende avistillæg om friskoleliv i Danmark.
   Klik her

Legepatruljen

Åben skole

Sdr. Vium Friskole er altid åben for forældre og andre med naturlig interesse i skolens og børnehavens virke.

Kig ind. Vi giver kaffe og fortæller gerne om vores institution med de mange muligheder for eleverne og deres forældre.

Der er p.t. ledige pladser i både børnehaven SpireVium og i friskolen, der tilbyder et fuldt grundskoleforløb.
Kig indenfor, hvis du gerne vil gøre lidt mere for dit barn.

Du er velkommen. Ring gerne i forvejen.

  
 

 

Det handler om Norden News!

I uge 21 kommer meget af undervisningen på Sdr. Vium Friskole til at handle om de nordiske lande. Vi skal se på landenes natur og kultur. Vi vil sammenligne landende og finde ud af, hvad der adskiller og sammenbinder de fem lande.

Torsdag aften er der nordisk aften på friskolen. Forældre og andre familiemedlemmer kommer for at se, hvordan eleverne formidler deres nye viden om landene højt mod nord.

 

Nyt sand på legepladsen

Sidste weekend i april trak nogle forældre til børn i SpireVium i arbejdstøjet og smøgede ærmerne op for at yde en stor indsats for vores børnehave.

 

Resultatet af anstrengelserne er bestemt tydelige: Der er kommet et nyt gyngestativ op, mange kubikmeter sand er kørt ind og fordelt, planter er blevet flyttet m.m. Flot arbejde - flotte resultater til glæde ikke mindst børnene i SpireVium.

Har lært meget om Grønland

I hele uge 10 har eleverne i indskolingen i Skovhuset arbejdet med emnet Grønland. Ugen kulminerede fredag, hvor der var deltagelse af to gæstelærere, Karin og Susanne. De havde mange spændende effekter med fra det store land i nord. Eleverne smagte hvalkød, svingede med hundepisk, mærkede på forskellige pelse, var på hundeslæde, rørte ved tupilakker, og meget mere. Det var en god skoledag, hvor alle sanser var med i læringsprocessen.

Besøg fra Grønland

Et herligt og lærerigt besøg fra Det høje nord

Mindst muligt fravær 

Vi støtter på Sdr. Vium Friskole op om kampagnen "Det er bedst når alle er her".

Endvidere . . .

Se

køreplanen for rute 592

Se

ledige stillinger News!

Se

seneste artikler fra friskolen
Om
læringsbetingelser i aldersintegreret fællesskab 
og
Dokumenteret godt undervisningsmiljø

Se

ferieplanerne

Meld dig ind i facebook-gruppen "Friskoler i Danmark"

Har du ikke AdobeReader, kan du hente den her i en udgave til Vista. (Det er gratis). Har du ikke Vista, kan du klikke her

Sdr. Vium Friskole, Esbølvej 9, Sdr. Vium, 6893 Hemmet   -   Telefon: 97 37 53 99     -    E-mail

Besøgende siden 3. aug. 2007:

Site Meter

Få teksten på hjemmesiden læst højt

Få teksten læst højt

Webmaster KUA©

Senest up-dated: 17. maj 2012