|
Sdr. Vium Friskole er en rummelig friskole - både når det gælder elever og ansatte. |
|
|
Denne handleplan skal vise, at Sdr. Vium Friskole bidrager og fremover agter at bidrage til at fremme det rummelige arbejdsmarked med henvisning til lov nr. 286 af 25. april 2001 og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1274 af 4. december 2006 (cf. nr. LBK nr 1135 af 07/12/2011 §22a) om sociale klausuler som betingelse for modtagelse af tilskud. På alle niveauer indenfor undervisning, SFO, administration og serviceområder er Sdr. Vium Friskole villig til at fremme den sociale indsats. Det gøres dels gennem personalepolitikker, APV mv., der har initiativer og generelle foranstaltninger, der sigter på at gøre det muligt at fastholde medarbejdere på arbejdspladsen, dels ved at ansætte medarbejdere i flexordninger, skånejobs, m.m. Skolen har p.t. en flexmedarbejdere ansat i skolens stab af dygtige underviserer, og skolen er åben for fremtidige ansættelser på særlige vilkår. Skolens personalepolitik (Cf. skolens personalehåndbog) giver mulighed for individuel ansættelsesgrad og en udstrakt grad af imødekommenhed vedrørende arbejdstider, hvilket betyder, at enkelte medarbejdere har en ugentlig fridag. Det tilstræbes at give medarbejdere med længevarende sygefravær økonomisk tryghed og tryghed i den videre ansættelse. Skolen bidrager med initiativer til socialt fællesskab med og uden ægtefæller i og uden for skolen. Tilfredshed med arbejdspladsen kan aflæses ved, at en enkelt medarbejder har mere end 20 års ansættelse og andre mere end 10 år på skolen. I børnehaven SpireVium har flere været med fra starten.
Herudover har skolen ved flere lejligheder haft medarbejdere i virksomhedspraktik. |
|
|
Som en notabene kan nævnes, at en tidligere ansat på specielle vilkår efter en kort pause er vendt tilbage til friskolen for tre gange per uge at virke som frivillig. Vi er glade for denne frivillige arbejdskraft, ligesom vi glæder også over at have et åbent og trygt miljø, hvor den pågældende føler sig til rette. Vi anser det også for vigtigt, at børnene i skolen, børnehaven og SFO kan møde voksne med forskellige vilkår. |
|