Artikler m. m.

Artikler, kronikker og læsebreve om friskolesagen i Danmark

På denne side vil vi bringe og linke til uddrag af debatten om friskolerne og deres stilling i det danske samfund. 

Også artikler om specifikt Sdr. Vium Friskole vil blive bragt her på siden. 

Desværre har web-masteren kun haft tid til at finde ganske få interessante artikler frem, men flere vil komme til. I den forbindelse kan DU spille en rolle. Lad mig vide, hvis du finder et link til noget vedkommende om friskolerne. På forhånd tak.

• "Friskolerne er protestskoler" Af Ebbe Lilliendal, Landsformand Dansk Friskoleforening

• "Små skoler skal have store profiler" Af Lise Groth Bendsen i Frie Skoler

• "Bedre læringsbetingelser i aldersintegreret fællesskab" Af Karsten Andreasen

Debat: Christen Kolds fodspor: Friskolerne er også for de fattige

Politiken 06 maj 2007, 3 . sektion side 7

Og man styrker ikke demokratiet ved at øge ensretningen med en strammere friskolelovgivning, der i højere grad styrer ideer og tankegods.

Af Ebbe Lilliendal Jørgensen og Maren Skotte, Formand Og Informationskonsulent Dansk Friskoleforening

Forfatteren Lene Andersen vil afskaffe friskolerne (26.4.). Argumentationen er primært hentet i hendes egne, dårlige erfaringer fra en kristen friskole. Men efter en historisk udredning om baggrunden for fri- og højskolerne, roser Lene Andersen de selv samme skoler for deres aktie i, at Danmark i dag er et mangfoldigt, frit og åbent samfund i den økonomiske verdensklasse med en stærk tradition for debat.

Hun mener dog at friskolerne i dag er en anakronisme, der udgør en fare for samfundets sammenhængskraft. Dette begrundes i formodninger om, at det er de ressourcestærke og veluddannede forældre, der vælger folkeskolerne fra og sætter deres børn i friskolen, hvor de kan gå og spejle sig i hinanden.

Lene Andersen positionerer dermed sig selv som eksponent for den så velkendte mudderkastningskrig mellem 'dem' og 'os'. Der er noget næsten forhistorisk klassediskussion over det standpunkt. Med myten følger en mærkværdig omvendt argumentation gående på, at friskolerne har skylden for, at forældre vælger folkeskolen fra.

Men det er ikke korrekt, at eleverne på landets friskoler generelt kommer fra mere veluddannede og ressourcestærke familier. Andelen af specialundervisning og fripladstilskud i friskolerne stiger i disse år markant mere, end den tilsvarende i folkeskolen. Begreberne ressourcesvag og ressourcestærk er dog problematiske, fordi ressourcer kan være så meget og ikke behøver have sammenhæng med uddannelse, økonomi, geografi m.v. Den pulje der årligt afsættes på finansloven til forældres fripladstilskud dækker kun en tredjedel af det konstaterede behov. Det er et udtryk for at flere og flere elever i de frie grundskoler ikke kommer fra familier, som tilhører en såkaldt økonomisk elite.

Der er samlet set ikke forskel på det elevklientel, der søger friskolerne og folkeskolerne. Men for såvel folkeskoler som friskoler gælder, at der i visse geografiske områder er overvægt af den ene eller anden slags familie.

I Lene Andersens logik vil en større ensretning af grundskolen betyde, at 'den fælles demokratiske dannelse' i højere grad sikres. Det er i såvel folkeskoleloven som friskoleloven præciseret, at eleverne skal gives en demokratisk opdragelse. Men styrkes demokratiet ved at øge ensretningen via en strammere lovgivning, der i højere grad styrer ideer og tankegods?

Det er ikke rimeligt at nedtone forældrenes ret til at træffe det skolevalg, de finder bedst for deres barn. Vi er i Danmark verdenskendte for vores frie grundskolesyn, og for vores værn om forældrenes rettigheder i den forbindelse. Motivationen bag forældres skolevalg er oftest mangfoldig, men nogle vigtige parametre er: skolestørrelse, klassestørrelse, pædagogisk grundlag, skolens værdigrundlag, geografi, skolekultur, skolens samarbejde med forældrene og så videre.

Lene Andersen har dog fat i en pointe, idet hun pointerer, at også folkeskolerne har taget Christen Kolds pædagogiske dannelsesidealer til sig. Det er ikke længere dét, der adskiller friskoler og folkeskoler. Hvad er det så? Og hvorfor vælger forældre friskolen til?

Svaret findes på den enkelte skole, som i bund og grund er en butik. Hvis ikke der er kunder, lukker butikken. Den succes friskolerne samlet set oplever bevidner dermed, at disse formår at lave en skole, der svarer til, hvad forældrene ønsker for deres børn.
Der findes politiske partier, der med stor iver ønsker at regulere de frie skolers metoder og pædagogik. Hver gang folkeskoleloven ændres sker det næsten pr. automatik, at også friskoleloven rettes til. Bagefter lyder det fra især socialdemokratisk hold, at friskolerne kun har berettigelse, hvis de er et alternativ til folkeskolen! Hvis den tendens fortsætter, vil Lene Andersen få ret i, at forskellene mellem folkeskoler og friskoler i realiteten vil udviskes. Friskolerne må sikres rum til også at kunne være et reelt alternativ til folkeskolen. Men det kræver naturligvis, at man ikke er bange for forskelle, men snarere hylder dette.

Desværre begår Lene Andersen selv den fejl, der i virkeligheden er den største trussel for enhver folkeskole som friskole: at tro ens egen skole ligner alle andre! Lene Andersen ville gøre sig selv og os andre en stor tjeneste ved faktisk at besøge en række friskoler og få syn for sagn. Formodninger er for spinkelt et grundlag til at harcelere over en succesfuld skolekultur.